Gør din indsats

Rød eller sort. Ja eller nej. Vil du ikke lade tilfældigheden råde, så vær glad for, at det er din stemme, der kan bestemme.

Du kan sagtens vinde. Brug din stemme på

Generalforsamling
tirsdag den 24. april kl. 18.30 (mad kl. 17.30)

Alt du skal gøre, er bare at møde op, så har du automatisk både indflydelse på og viden om, hvad der sker i din forening.

Så er det nu

Tildeling af kælderrum og dækopbevaring – eller bare en kop kaffe med din nabo

Endelig. Endelig er vi klar.

  • Bor du i stuen eller på 1. sal, og har valgt at få kælderrum, kan du få det nu. Husk din egen hængelås.
  • Har du valgt kælderrum, skal du huske at tømme dit loftsrum senest 1. juni 2018. Får du ikke gjort det inden, gør foreningen det for din regning.
  • Planer for de frigivne loftsrum meldes ud senere.
  • Har du tilmeldt dig til opbevaring af bildæk, får du tildelt en dæk-trolley.
  • Har du glemt at tilmelde dig opbevaring af bildæk, så kom ned, og vi ser på, om der kan skaffes ekstra plads.
  • Der kommer kaffevogn, så kom ned og mød dine naboer, selvom du hverken skal have kælderrum eller opbevaret bildæk.
  • Alle er velkommen.

Kom ned i gården
søndag den 15. april kl. 14-16

Hvem skal have Årets Ingolf?

Kom med dit forslag

Har nogen i foreningen fx ydet en ekstra indsats for fællesskabet, gjort noget til alles bedste, eller på anden måde har gjort sig fortjent til at få Årets Ingolf som påskønnelse, kan du indstille den person nu.

Skriv dit forslag til mail@ingolf.dk med navn på den, du indstiller samt en begrundelse hvorfor.

Sidste frist er mandag den 9. april 2018.

Rettelse

Det er i marts, du kan møde bestyrelsen. Ikke april.

Vil du møde bestyrelsen, før du bliver medlem, er det i MARTS – og ikke i april som først annonceret.

Vi har faktisk også “besøgstid” 2 DAGE, hvor du kan stille spørgsmål, hvis du overvejer at stille op til bestyrelsen eller som suppleant.

Mød os i bestyrelseslokalet ved siden af ejendomskontoret:

Onsdag 21. marts kl. 19-20 og
Lørdag 24. marts kl. 14-15

Der er sikkert både kaffe og kage …

 

Det gør ikke ondt

Men det er superflot og giver respekt.

At give noget af sin tid til alles bedste, er sejt.
At gøre en indsats for andre, belønnes.

Bestyrelsen skal have 4 nye medlemmer/suppleanter til generalforsamlingen.

Du har jo lyst.
Tør du?

OVERVEJER DU?

Har du spørgsmål, så mød os i bestyrelseslokalet
onsdag 21. MARTS kl. 19-20
eller
lørdag 24. MARTS kl. 14-15
(og ikke april som først annonceret)

Din HOLDNING til udlejning via fx Airbnb i AB Ingolf

En 2-årig prøveperiode med at tillade udlejning via Airbnb og lignende udlejningstjenester, nærmer sig sin afslutning.

Prøveperioden blev besluttet på den ordinære generalforsamling i april 2016.
Derfor skal vi på næste generalforsamling i april 2018 afgøre, om det skal fortsætte eller ej.

Formålet her er at indsamle beboeres input til brug i evalueringen af den 2-årige prøveperiode.
Både positive og negative holdninger og meninger er velkommen.

Deadline for deltagelse er 1. marts 2018.
Deltagelse er anonym, og alle svar er frit tilgængelige.

Du deltager her:
http://bit.ly/ingolf-airbnb