Fællesarealer

Til alle beboere i A/B Ingolf
Affald og ting på trapperne/fællesarealer skal fjernes!
Vi har desværre oplevet, at flere beboere benytter ejendommens opgange, reposer,
trappesatser, kældergange og loft til “opbevaring/skraldeplads”.
Fællesarealerne som reposer, trappesatser, kældergange og loft skal ryddes nu!
Som det fremgår af foreningens husorden, må man ikke opbevare eller stille affald og ting som
sko eller andet indbo på trapperne eller på fællesarealerne. Dette gælder både hoved- og
køkkentrappen. Trappen er en flugtvej, og trappen skal af hensyn til brandfare og adgang for
redningspersonale mv. holdes helt fri. Hvis brandmyndighederne konstaterer ting på trapperne,
vil foreningen få en bøde.
Hvis du har ting opbevaret på trappesatserne, reposerne, i opgangene, på lofter, kælderens
gangarealer eller på ejendommens fællesarealer generelt, skal dette fjernes hurtigst muligt og
senest onsdag den 31. januar 2018. Alt hvad der står på ejendommens fællesarealer vil herefter
blive fjernet og smidt ud uden varsel.
Har du ting stående, som ikke er blevet fjernet inden ovennævnte frist, eller hensætter du igen
affald eller ting foran din lejlighed eller på ejendommens fællesarealer, vil det straks blive fjernet
af ejendomskontoret, og hans ekstra tidsforbrug på renholdelse af trapperne vil blive opkrævet
dig.
Dette er samtidig en opfordring til, at vi sammen kan være med til at holde ejendommen pæn og
ren.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Louise Holmen
Kundechef, andelsboliger