Det gør ikke ondt

Men det er superflot og giver respekt.

At give noget af sin tid til alles bedste, er sejt.
At gøre en indsats for andre, belønnes.

Bestyrelsen skal have 4 nye medlemmer/suppleanter til generalforsamlingen.

Du har jo lyst.
Tør du?

OVERVEJER DU?

Har du spørgsmål, så mød os i bestyrelseslokalet
onsdag 21. MARTS (og ikke april som først annonceret)
kl. 19-20

Årets ordinære generalforsamling

Tak for en dejlig aften i går, som trods kulinariske og tekniske udfordringer blev afsluttet i god ro og orden ca. kl. 22.

Vi fik bl.a. kåret Årets Ingolf (De grønne fingre), valgt en ny revisor og får 4 nye beboere ind i bestyrelsen. Referatet vil blive sendt ud hurtigst muligt.

Der var høj deltagelse ca. 118 (der var lidt tilgang/afgang undervejs), og det er det næsthøjeste deltagerantal kun toppet i 2007 hvor 126 andele var repræsenteret. Super godt – men der er stadig et stykke til kvalificeret flertal som er 2/3-dele svarende til 179.

Vi afholder første bestyrelsesmøde den 10. maj, hvor vi konstituerer os med næstformand, kasserer og sekretær.

Vi ses i gården, i vaskeriet, på opgangene og til fejringen af vores bygnings 100 års fødselsdag den 14. maj.

Generalforsamling 2016

gf_2016_dato

Dato overholder ikke vores vedtægter

Vi plejer at være ude i god tid.
Men nogen var hurtigere.

Kulturhuset er optaget de sidste uger i april, hvor vi normalt holder GF. At afholde den tidligere vil være svært at nå på grund af regnskab, revision og påske.

Derfor foreslår vi – selvom vores vedtægter § 24 kræver afholdelse inden udgangen af april – at vi holder ordinær GF tirsdag den 3. maj 2016.

På den måde sikrer vi os, at flest mulige vil komme, fordi det er tæt på.

Generalforsamling hos Parknet

AB Ingolf er medlem af Parknet, og vi er derfor også inviteret til deres generalforsamling som afholdes:

Torsdag den 28. maj 2015 kl. 19

Udover den normale dagsorden er der følgende forslag:

a. Bestyrelsen foreslår nye vedtægter.
b. Forslag ang. TV-kanaler. Stillet af Jean Thierry fra Bispeparken
c. Ændringsforslag til forslaget til nye vedtægter. Stillet af Bispehusene, Firkantnet, Havremarken og Lersøgaard.

Bestyrelsen deltager med 1 repræsentant. Hvis pladsen tillader det, kan brugere få lov at deltage (uden krav på stemmeret og taleret).

Hvis i har spørgsmål eller kommentarer i ønsker vi skal tage med, kan i sende dem til bestyrelsen på mail@ingolf.dk. De skal i så fald være formuleret kort, præcist og være generelle. Repræsentanten vurderer om de skal stilles, da der undervejs kan være kommet svar på det.

Ønsker i som bruger at deltage, skal i ligeledes skrive til bestyrelsen, så sender vi forespørgslen videre til Parknet og giver besked om der er plads. Ønsker i at modtage yderligere om forslagene kan i ligeledes skrive til os.

Sov godt med GF

gf_2015_3_sove

Enkelte sover på GF – andre bagefter

Varm mælk med honning gør det. Men prøv i stedet fremmøde blandet med to dråber indflydelse!

Indflydelse giver velvære og følelse af ansvar og indtages blot een gang årligt med GF.

Mød op. Få din søvn med GF.

Generalforsamling
tirsdag den 28. april