Generelt

Som andelshaver har du mulighed for at booke beboerhotellet i AB Ingolf.

Beboerhotellet er spartansk, men funktionelt indrettet, og består af ét værelse med en dobbeltseng samt mulighed for en ekstra opredning. Der er toilet og bad samt køleskab, men ikke et køkken. Man har dog mulighed for at lave te og kaffe på værelset.

Beboerhotellet ligger i Halfdansgade 25, st. tv.

Booking af beboerhotellet

Hvis du ønsker at booke beboerhotellet, skal det ske via det elektroniske bookingsystem her på siden.

  • Log in i bookingsystemet med dit brugernavn og password.
  • Vælg lejeperiode.
  • Samtidig med bookingen vælger du betaling med enten MobilePay eller Dankort.
  • Når bookingen er gennemført, modtager du en kode på mail og sms, som giver adgang i lejeperioden( tjek evt. spam).
  • Koden anvendes på kodelåsen ved gade- og værelsesdør.
Regler for leje
  1. Prisen for leje pr. dag er 150 kr.
  2. Beboerhotellet kan reserveres via det elektroniske bookingsystem her på siden, og tidligst 90 dage i forvejen.
  3. Beboerhotellet udlejes kun til ejendommens beboere og maksimum 7 dage ad gangen.
  4. Det kun er en andelshaver, som kan booke beboerhotellet.
    Bemærk, at det er andelsboligen, der betragtes som lejer, og ikke selve andelshaverne.
  5. Der skal mindst gå 60 dage, før samme beboer kan leje beboerhotellet igen.
    Dog kan man få dispensation, hvis beboerhotellet alligevel ikke er udlejet de dage, man ønsker at benytte det.
  6. Beboerhotellet forlades inden kl.10.00 og overtages efter kl. 12.00 på “skiftedagen”.
  7. Beboerhotellet skal gøres rent af brugeren efter brug (rengøringsartikler findes i skabet).
    Afleverer du beboerhotellet uden at gøre rent jf. ordensreglerne, bliver rengøring udført for din regning.
    Udgiften for manglende rengøring er på 500 kr., som opkræves via boligafgiften.
  8. Det er ikke tilladt at ryge i beboerhotellet.
  9. Annullering af en booking kan ske senest 7 dage inden overtagelsesdagen, ellers hæfter du for betalingen i udlejningsperioden. Refundering af betaling foregår automatisk ved rettidig annullering.
  10. Ved booking af beboerhotellet accepterer du samtidig betingelserne for lejen i den pågældende periode.
Bemærk
  • Er der fejl eller mangler i beboerhotellet, eller er der ikke rengjort ved overtagelsen, skal dette meldes til ejendomskontoret samme dag. Du skal orientere ejendomskontoret, hvis noget går i stykker under lejeperioden.

Ordensregler

Sådan gør du

Her kan du finde en vejledning i, hvordan du booker beboerhotellet (på vej).