Ladcykel til fælles brug
Foreningen har købt en ladcykel, som alle andelshavere kan bruge. Du kan få adgang ved at melde dig ind i facebook-gruppen AB INGOLF dele-ladcykel.
Formålet er at minimere, at gården bliver fyldt med ladcykler, og dermed optager den i forvejen trange plads.
Derudover er det tænkt som en mulighed for alle dem, som ikke selv har en ladcykel, og fx ønsker at køre en tur på fælleden og plukke brombær.
Det er medlemmerne selv, der står for den daglige drift.
Foreningen er ikke ansvarlig for skader på ladcyklen eller personer, og kan ikke drages til ansvar herfor.
Al brug af ladcyklen er andelshavers eget ansvar.
Booking og regler
Man booker ladcyklen ved hjælp af en booking-bog med kalender, som sidder i en vandtæt lomme inde i ladet. Bogen bruges også til at registrere skader, punkteringer med mere.
Ladcyklen kan bookes mellem 1 til 5 timer per dag, dog max. 3 bookinger per andel per måned. Ladcyklen må ikke bookes til eller benyttes af gæster uden andelshaver er tilstede i cyklen.
Børn under 16 år skal være ledsaget af en voksen andelshaver. Ladcyklen må ikke bruges til daglige hverdagsrutiner som fx aflevering af børn i børnehaven, ekstra erstatningscykel til arbejdet med mere. Hjelme sørger man selv for.
Cyklen skal altid låses fast til stativ, pæl eller lignende. Cyklen må ikke “overnatte” andre steder end i foreningens baggård.