Fælles netværk

I AB Ingolf har vi vores eget kablede netværk for internet, tv og telefoni. Foreningen etablerede i 2000 et fælles netværk således, at der i alle lejligheder findes et dobbelt netværksstik (RJ45) for internet og telefoni, samt et kabel-tv stik (Coax). Disse kabler er trukket på hovedtrappen, og er i de fleste lejligheder monteret i værelset mod gaden.

Foreningen har egen fiberforbindelse ind i huset, og har indgået en aftale om udbud af ydelser og drift med nonprofitforeningen Parknet. Parknet leverer internet, digitalt hdtv og telefoni. Du kan tilmelde dig Parknets ydelser til din egen lejlighed via deres hjemmeside.

Det er dog ikke et krav at bruge Parknet, men blot et tilbud. Du har selvfølgelig mulighed for at undersøge andre alternativer.

Alternative kablede netværk ejet af andre end AB Ingolf

Der har i alle lejligheder været installeret et TV-stik ejet af YouSee. Dette kabel er trukket på bagtrappen, og er som regel monteret i værelset mod gaden (ikke at forveksle med AB Ingolfs eget TV-stik). Dette kabel og TV-stik kan være fjernet, men vil kunne genetableres af YouSee efter aftale med dem.

Der har i alle lejligheder været installeret et telefonstik fra TDC. Dette kabel er trukket på bagtrappen og er som regel monteret i værelset mod gaden (ikke at forveksle med AB Ingolfs eget telefon-stik). Dette kabel kan også være fjernet, men vil kunne genetableres af TDC efter aftale med dem.

Bemærk: eventuelle udgifter til TDC er udelukkende en aftale mellem beboer og TDC. Hvis synlige installationer skal ændres på fællesarealer, skal ejendomskontoret inddrages.

Problemer

Oplever du problemer med dit internet, tv eller telefoni skal du kontakte kundeservice/support hos din udbyder – ikke andelsboligforeningen.

Bemærk, at tv-signaler kan forstyrres af udefrakommende støj. Dine antenneinstallationer skal være HF-tætte og af en godkendt kvalitet. Komponenter og kabler, som kan købes hos bygge- og supermarkeder, opfylder ikke nødvendigvis dette krav, og er således ikke egnede til brug.

Læs eventuelt denne Installationsguide for hjælp til valg af korrekte kabler og komponenter i din egen bolig.

Wifi-antenner tæt på tv’et  kan også forårsage signalforstyrrelser. HDMI-dongler tilsluttes direkte i HDMI porten på tv’et og kommunikerer trådløst med wifi-routeren. Fx fungerer en Google Chromecast således.

Videoklippet herunder er generelt information om opretholdelse af god tv-signalkvalitet.