Ansøgning om ombygning

Der skal altid ansøges om ombygninger og ændringer af din bolig, når ombygningen inkluderer faste bygningsdele, fællesinstallationer med mere.

Typiske arbejder, der kræver ansøgning:

  • Alle arbejder, der har indflydelse på bygningens facader, fællesarealer og fællesinstallationer, samt andre arbejder uden for boligen
  • Omlægning af elmåler og elforsyning til denne
  • Emhætteaftræk til det fri
  • Lofter, gulve, vægge og dørhuller
  • Blænding af adgangsveje til boligen
  • Vand, varme og afløb
  • Vådrum (bad samt toilet med gulvafløb)
  • Ændring på aftræksventiler toilet og bad (mekanisk udsugningsanlæg)

Har du spørgsmål til procedure, ansvar og håndtering, så kontakt ejendomskontoret for yderligere råd og vejledning.

Før opstart

  1. Læs foreningens vedtægt og kontroller, om du overholder disse.
  2. Læs foreningens vejledninger og anvisninger her på hjemmesiden.
  3. Læs Københavns Kommunes folder Når du vil bygge (2013).
  4. Aflever en ansøgning til administrator med en arbejdsbeskrivelse, tegning over arbejdet, og vedlæg en forventet tidsplan for arbejderne.
  5. Ansøgningen skal afleveres til adf@cej.dk i god tid, inden du påtænker at gå i gang.
  6. Teknisk kompetente samarbejdspartnere vil på vegne af bestyrelsen behandle ansøgningen, og returnere AB Ingolfs byggetilladelse direkte til ansøger. Eventuelle betingelser og anvisninger skal følges, herunder eventuelt krav om indhentning af byggetilladelse hos Københavns Kommune.
  7. Kræver arbejdet en byggetilladelse hos Københavns Kommune, skal der ansøges via hjemmesiden Byg og Miljø, som returnerer en byggetilladelse med betingelser og anvisninger til ansøger. Ved oprettelse af ansøgningen hos Byg og Miljø, skal bestyrelsen og ejendomsinspektøren oprettes som aktive i projektet. Dette skal ske således, at foreningen kan tilgå status på ansøgningen.
  8. Følg Byg og Miljøs anvisninger og fremsend Københavns Kommunes byggetilladelse til AB Ingolfs ejendomsinspektør, og husk at modtagelsen skal bekræftes. Når ejendomsinspektøren giver grønt lys, kan arbejdet igangsættes.

Under arbejdet

Oprydning, fejning og trappevask påhviler andelshaveren selv, såfremt byggearbejderne forårsager beskidte trapper. Fejning og trappevask skal om nødvendigt ske dagligt således, at de berørte trapper altid fremstår rene.

Arbejdet må generelt ikke være til gene for øvrige beboere. Bestilte håndværkere bør udføre deres arbejde i dagtimerne på hverdage mellem kl. 07.00 og 17.00 – og naturligvis skal husorden overholdes.

Hvad angår byggeaffald, er det vigtigt, at du er bekendt med reglerne for dagrenovation, og hvad der ikke må henstilles på ejendommen. Læs om på vores siden Miljø og Affald.

Efter arbejdet

Gem alle dine dokumenter, byggetilladelser, ibrugtagningstilladelser med mere for eftertiden. Det er din garanti for, at din ombygning er godkendt og i orden, hvis du en dag skal sælge din bolig.

Generelle krav

Alle stillede betingelser og anvisninger i byggetilladelser udstedt af AB Ingolf og Københavns Kommune skal følges, uanset vejledninger nævnt i dette afsnit.

Efterfølgende afsnit indeholder generelle krav til udførsel. Listen er ikke udtømmende, da eventuelle krav defineres ved ansøgningen til foreningen.

Emhætteaftræk i køkken

For at undgå lugtgener i Københavns tætte bebyggelse har kommunen ændret bygningsreglements krav til aftræk, så der fremover skal foretages mekanisk ventilation via kanaler over tag.

Foreningen må derfor give afslag på alle ansøgninger om emhætter, da det ikke længere er lovligt med afkast på gårdfacaden. Kommunen vil ikke godkende kulfilteremhætter, og eksisterende aftrækskanaler over tag kan ikke benyttes, da kanalerne kun er beregnet for sug med undertryk i kanalen hele vejen til tag.

Bemærk at tilkobling til eksisterende kanaler, blandt andet i toilet/bad ikke er tilladt, da det ødelægger det naturlige sug, og derfor vil forværre indeklimaet.
Desuden er disse kanaler utætte, og vil resultere i lugtgener i andre boliger.

Udsugning wc-/baderum (gavllejligheder)

Dette afsnit er kun gældende for:

  • Leifsgade 14-16
  • Isafjordsgade 13-15
  • Halfdansgade 15 og 37
  • Bergthorasgade 14 og 36.

Beboere må ikke skrue, blokere eller udskifte aftræksventilen, da dette kan påvirke andre boligers luftskifte.

Ved ombygning af toilet og bad skal du som beboer sikre, at ændringer, der vedrører aftræksventilen, bliver koordineret af foreningen.

Læs afsnittet Udsugning og aftræk gældende for alle boliger.

Varmemålere

Foreningens leverandør af afregningsmålere oplyser, at den rette monteringshøjde for elektroniske målere er 65% af radiatorens byggehøjde målt fra bunden, det vil sige 2/3 højde.

Som beboer skal du ikke selv foretage installation af afregningsmålere. Det sørger foreningen for i forlængelse af din ansøgning om ændringer på varmeanlægget.

Det sker at en måler bliver “slået af” eller går i stykker på anden vis. Sker dette, har du pligt til at indberette det til ejendomskontoret.

Hvis administrator mangler et afregningsgrundlag for din lejlighed, vil de skønne et forbrug, så sørg derfor altid for, at der er vand- og varmemålere på alle dine enheder.

Læs mere om både varme- og vandmålere og dine muligheder for at følge med i eget forbrug på siden Energi og ressourceovervågning.

Radiatorer og varmerør

Ændringer af det eksisterende anlæg skal forhåndgodkendes af ejendommen. Radiatorinstallationer og tilhørende rørføringer er en del af et større varmeanlæg, og ændringer i den enkelte bolig kan, såfremt korrekte indstillinger og hensyn undlades, få indflydelse på hele opgangens varmeinstallation.

Ved ændring af radiatorerne i din bolig skal målerafregningssystemet tilpasses for din lejlighed.

Det er vigtigt, at procedurerne følges, så afregning sker korrekt for din bolig. I forlængelse af din ansøgning om arbejderne, vil foreningen bestille opsætning af måler samt tilpasning af det fjernaflæste system.

Husk lige